Danmarks_natur_frem_mod_2020.pdf
Hvor langt er vi kommet siden 2012 ?
Kan anbefales som oplysende læsning også på grund af de flotte billeder og akvareller.
Forord
Biodiversitet er mangfoldigheden af liv og levesteder. Det er alt fra mælkebøtten på stenbroen og solsorten i villahaven til de sjældneste orkideer og sommerfugle og deres levesteder. Vi er alle afhængige af naturen, som leverer ren luft, rent drikkevand, fødevarer, biologiske materialer og ikke mindst livskvalitet. Beskyttelse af den biologiske mangfoldighed bør derfor have en fremtrædende plads i Danmarks politiske strategi.
På trods af en yderst dramatisk negativ udvikling for den danske natur, har Danmark gjort meget lidt for at leve op til egne målsætninger i Biodiversitetskonventionen fra 1992 om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed.
Wilhjelm-udvalget gjorde i 2001 status over denne udvikling og konkluderede, at ”Kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet har ikke tidligere været så ringe.”
I forbindelse med det internationale biodiversitetsår 2010 blev der udgivet to rapporter, der igen behandlede status for Danmarks biodiversitet; Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldighed udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg, og Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser.
Begge rapporter havde fokus på den overvejende negative udvikling primært i det sidste halve århundrede og årsagerne hertil,
mens der var mindre fokus på, hvad der skal til for at vende denne uheldige udvikling.
Det Økonomiske Råd fastslog i sin vismandsrapport i efteråret 2000, at ”den danske naturforvaltning ikke er baseret på systematisk brug af data” og nok så bemærkelsesværdigt skrev rådet tillige, at ”naturforvaltningen lægger beslag på forholdsvis få offentlige midler i forhold til den store folkelige og politiske interesse.”
Disse forhold er blandt de væsentligste årsager til, at målsætningen om at stoppe tilbagegangen i Danmarks biologiske
mangfoldighed senest i 2010 langtfra blev nået.
På biodiversitetskonventionens COP 10 i Nagoya i Japan i oktober 2010 enedes det internationale samfund om at forlænge
fristen for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed til 2020.
Efterfølgende har EU tilsluttet sig fristen og pålagt medlemslandene at udarbejde delmål og handleplaner for arbejdet i de mellemliggende 10 år. Danmark har således forpligtet sig til at udarbejde en national strategi og handlingsplan for den biologiske mangfoldighed – både på land og i havet – som skal være under implementering i 2015, samt at udfase eller ændre alle incitamenter og støtteordninger, som skader den biologiske mangfoldighed inden 2020.
Hvis 2020-målet ikke skal blive lige så stor en fiasko som
2010-målet, er det nødvendigt med et fagligt forarbejde. Her er
det afgørende, at politikerne indser, at den udbredte selvforståelse af, at vi er et af verdens bedste lande, hvad angår bevarelse af
biodiversitet, er usand.
Vores viden om de naturelementer og de tiltag, der har størst
betydning for den biologiske mangfoldighed, er spredt og mangelfuld. Denne viden er nødvendig for at kunne prioritere indsatsen, der hvor den gavner biodiversiteten mest.
For at samle den eksisterende viden og give de bedst mulige bud på, hvad der skal til, gav Det Grønne Kontaktudvalg 42 af landets bedste specialister frie hænder til at udarbejde rapporten
Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, hvis udgivelse er blevet mulig gennem generøs støtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som vi skylder stor tak.